"Tobaksfabrikken" får premiere lørdag den 19. marts. Den er skrevet af én af os til os...

ramlosescenen 01

Ramløse Scenens Voksen afdeling:

Året 2021 sluttede med opstarten på vores nye stykke ”Tobaksfabrikken”. I år prøver vi nye kræfter med et nyt stykke. Stykket ”Tobaksfabrikken” er ikke kendt, endnu, da opføres for første gang hos Ramløse Scenen.

Tekstforfatteren er en vi kender, nemlig vores egen skuespiller og formand Simon Mortensen. Simon har tidligere haft succes med at skrive et teaterstykke og har nu skrevet ”Tobaksfabrikken”, som kommer til at have Urpremiere hos os.

Stykket som er en ”jukeboks musical” har en bred palet af musik igennem tiden, blandt andet: ”Hjerter af honning” (Mette), ”Smilende Sussi” (Birgit Lystager), ”Stærk tobak” (Shu-bidua), ”Du skælder mig hele tiden ud” (Tommy Seebach), ”Sig du kan li' mig” (Tøsedrengene).

Masser af gode sange, som vi håber på vil give en festlig stemning, i Forsamlingshuset.

Forestillinger for Tobaksfabrikken:

• Premiere: 19. marts kl. 19.30
• Forestilling: 25. marts kl. 19.30
• Forestilling: 27. marts kl. 14.00
• Forestilling: 2. april kl. 19.30

Billetsalget åbner medio februar og kan findes på vores hjemmeside www.ramlosescenen. dk. Ved aftenforestillingerne er der spisning fra kl. 18.00

Foreningen

Ramløse Scenen havde i 2021 et underligt år, Coronaen ændrede mange af vores planer. Vores voksen afdeling lukkede deres forestilling ” Trold kan tæmmes” lige efter generalprøven og dagen før forpremieren. Et meget skuffet og trist hold ryddede scenen for kulisser og rekvisitter til den forestilling, der slet ikke blev til noget.

Heldigvis havde Coronaen senere på året, sluppet sit grimme tag i Danmark, og vores B&U afdeling kunne starte op igen med stykket ”Søn af en Sultan” Læs mere om dette i afsnittet om B&U, skrevet af Annette Witt Carlsen.

Nu er 2022 kommet, og restriktioner har endnu en gang fat i os. I skrivende stund er vi af den klare overbevisning, at når vi kommer frem til marts, er der ingen Corona, der skal forhindre os i at opføre en forestilling med humør og gang i. Inden vores premiere kommer i marts, afholder vi vores ordinære generalforsamling. I år holder vi generalforsamling sammen Ramløse Forsamlingshus. Vores generalforsamlinger afholdes mandag den 21. februar 2022 kl. 19 i Ramløse Forsamlingshus.

Glæder os til 2022!