Guidet vandretur II - lørdag den 13. november kl. 13-16 ved Asserbo Slotsruin.

ramhuset 05

Sammen med Niels Henriksen skal vi igen ud at vandre med udgangspunkt i Asserbo Slotsruin. På vores tur skal vi helt tilbage til den seneste istid, hvor dannelsen af det nuværende Danmark begynder.

Ikke det Danmark, som vi kender det netop nu, men det landskab, som efter isens fremrykning begyndte at tone frem for ca. 19.000 år siden, da isen går i stå, og over nogle tusinde år trækker sig tilbage. Med tilbagetrækningen blev landet bart, så indvandringen af planter, dyr og mennesker kunne begynde.

Over spandet af tid fra dengang til nu, ændrede Danmark form fra fastland (landfast med England, Tyskland og Sverige) til det ørige, som vi finder i dag.

Sandflugten, som hærger landet i 15, 16 og 17 hundrederne, har rod i istiden, og bliver forklaret undervejs på turen, ligesom de problemer, som sandflugten afstedkom. Vi ser også på det store arbejde, som blev påbegyndt i startenaf 1700-tallet med grundlæggelsen af den nuværende skov mellem Halsnæs og Tisvildeleje.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding – blot fornuftig påklædning.