Har du lyst til lidt (u)hygge med lysshow på kirkegården, skeletter, spøgelser, spindelvæv og masser af græskar så kom, gerne udklædt, til Halloween i Annisse Kirke.

halloween 01

Vi mødes på kirkegården og går derefter ind i kirken til en kort andagt.

Men hvorfor fejrer vi egentlig Halloween?

Den 31. oktober er det "All Hallows' Eve" eller Halloween. Selve Halloween er en ny tradition her i Danmark. Den eneste fællesnævner er de lysende græskar og så selvfølgelig temaet om uhygge og gys. Det er nemlig først indenfor de sidste 10 år, at man for alvor er begyndt at fejre Halloween her til lands, og der findes stadig mange, der ikke gør det.

Halloween er oprindelige en gammel keltiske tradition, "samhain", som er natten mellem den 31. oktober og den 1. november, nemlig den nat, hvor det siges at dødsrigets porte står åbne, og de døde kan vende tilbage til de levendes verden, eventuelt for at skræmme eller gøre regnskaber op. For de gamle keltere i England var Samhain årets store religiøse fest, hvor de også fejrede nytåret. Men for mange danskere er efterårsferien blevet den tid, hvor man særligt skærer Halloween græskar ud.

Oprindelig har kelterne brugt roer til at lave lygter af i fejringen af deres nytår. Lygter, som fra starten har haft de skræmmende ansigter, som de Halloween i Annisse Kirke har i dag. Meningen med de skrækindjagende lygter var nemlig at holde de dødes spøgelser væk, så de ikke kunne gøre skade på de levende. Da de første engelske pilgrimme kom til Amerika, måtte de finde på noget andet, da der ikke var roer i Amerika. Til gengæld var der græskar, og de står i dag som et lysende orange symbol på Halloween.

Den katolske kirke gjorde senere den 1. november til Allehelgensdag.

Allehelgensaften er en sammentrækning af ordene "Alle Helgenernes Aften") eller Halloween, som fra engelsk er en sammentrækning af ordene "All Hallows evening," som netop betyder "Alle Helgenernes Aften."

Den første søndag i november er Allehelgensdag, hvor vi i Folkekirken særligt mindes de, der er døde i det forgangne år.

Så: Velkommen til Halloween

Tirsdag den 2. november i Annisse kirke kl. 17.00 - 18.00