Vi satser på, at det er muligt og indbyder til genoptagelse af studiekredsen om Søren Kierkegaard torsdag den 18. juni kl. 10.00 i Kirkehuset i Annisse.

kierkegaard 01

Vi måtte afbryde studiekredsen i marts, så vi er langt bagefter. Men nu bliver der mulighed for at indhente det forsømte torsdag den 18. juni.

Jeg ved godt, at vi plejer at mødes om onsdagen, men det skal være efter den 8. juni, hvor næste fase af genåbningen træder i kraft, og det skal være før min ferie, som begynder den 22. juni - og jeg kan hverken onsdag den 10. eller den 17. Derrfor torsdag den 18. juni.

Hvor langt kom vi?

Vi var nået til den fjerde kapitel i Pia Søltofts bog "Kierkegaards kabinet", og det er stadig væk planen, at vi tager fat på det. Men jeg tænker, at de fleste af os er blevet gamle og glemsomme, så vi starter med en repetition af de første kapitler. Det betyder også, at nye deltagere er velkomne og ikke behøver at føle sig helt koblet af...

Rent praktisk

Det handler som nævnt om Pia Søltofts bog "Kierkegaards kabinet", og vi er kommet til kapitel 4 om "Guden".

Bogen kan købes - eller de enkelte kapitler kan fås ved henvendelse til Michael Porsager.

PS: Det kan selvfølgelig stadig ske, at vi må aflyse. Følg med på kirkens hjemmeside og facebookside...