Kom og mød en sand storyteller fortælle om sine billeder og sit spændende liv.

michael jensen 03

Mikael Jensen var omkring 40 år, da han gennem en drøm opdagede, at han kunne tegne. I dag - 25 år senere er han en anerkendt kunstner med udstillinger i ind- og udland. Sideløbende med at kunsten tog form arbejdede Mikael som kreativ direktør i et reklamebureau, hvilket førte til mere end 40 internationale kommunikationspriser. Så det er en sand mester i kommunikation og storytelling, der 5. marts udstiller sine fascinerende billeder krydret med spændende fortællinger.

Mikael f. 1953 er uddannet økonom fra CBS med speciale i organisation og arbejdspsykologi. Interessen for psykologi har fulgt ham lige siden og det er især C.G. Jungs (1875 -1961) psykoanalyse der har inspireret Mikael både som kunstner og som kommunikationsekspert.

He who looks outside, dreams,
he who looks inside, awakes

Mikaels billeder er meget rige på symboler. Motiverne tager ofte udgangspunkt i det kollektiv ubevidste og arketypiske temaer som alle mennesker mere eller mindre reflekteret kan forbinde sig med.

Symbolikken er baseret på Jungs dybdepsykologiske teorier om psykens bevidste og ubevidst lag. Billederne afspejler således Mikaels interesse for eksistentielle spørgsmål og menneskets personlige udvikling.

”Mine billeder rummer store fortællinger om de vigtige spørgsmål i livet. De giver ofte noget at fundere over og skaber tit genkendelse hos dem, som kigger på dem.” siger han. Til hvert billeder følger Mikaels fortolkning. Således for-”Mine billeder rummer store fortællinger om de vigtige spørgsmål i livet. De giver ofte noget at fundere over og skaber tit genkendelse hos dem, som kigger på dem.” siger han. Til hvert billeder følger Mikaels fortolkning. Således forsøger han at åbne billederne for betragteren. Måske fører dette til nye personlige indsigter eller erkendelser?

Det er svært ikke at gruble og gå på opdagelse, når man kigger på hans billeder. Mikael arbejder enten i farver eller med tusch på karton eller lærred. På udstillingen i Ramløse Sognelænge er det især tegninger på tusch, vi får at se.

Omfattende curriculum

Som barn blev Mikael ikke stimuleret hverken åndeligt eller kreativt. Først i gymnasiet så en lærer Mikaels potentiale inden for tekstskrivning. Men det var først drømmen, som Mikael havde efter et angstanfald, der åbnede det kunstneriske perspektiv.

Seks måneder efter drømmen, indsendte han seks tegninger til kunstinstitutionen Charlottenborg i København. Siden er det gået slag i slag med betydelige udstillinger i over 10 lande. I 2004 debuterede Michael på Kunstnernes Sommerudstilling.

Han vandt sølvmedalje på den internationale Bienale i La Paz, Bolivia 2001. I 2004 havde han med støtte af Nordisk Råd en udstilling i Nordens Hus, Færøerne. Senest har Mikael udstillet i Beijing på Museum for Contemporary Art, 2019.

Fernisering 5. marts

Mikael udstiller billeder fra tre forskellige serier i Sognelængen: Mulige nøgler til lykken, Kærlighedens genfødsel og Fabler og fabelagtige historier. Glæd jer!

Ferniseringen finder sted den 5. marts kl. 19 i Sognelængen, Ramløse. Efter ferniseringen underholder Porsagers Jazzkapel.

Velkommen.