SKOVTROLDENE

… er for alle familier med helt små børn mellem nul og fem år.

Vi mødes hver anden søndag fra september til juni. Din familie kan også være med.

Vores møder foregår altid i naturen, og altid i skovene i Gribskov Kommune.

Skovtroldene i Gribskov er et projekt, som har til formål at give børn naturoplevelser, for kun ved kontakt med naturen vil børn få de nødvendige udfordringer, som på den lange bane kan gøre stærke og dygtig til at klare de mange ting, som et moderne liv kræver af dem.

Det er videnskabelig bevist, at udebørn har langt større modstandskraft, bedre balance og er bedre til at klare livets mange udfordringer, og ikke mindst, de tilegner sig en viden, som kommer dem til gode senere hen i livet.

Første gang vi mødes i 2020 er den 12. januar. Vi mødes på P-pladsen ved Asserbo Slotsruin kl. 10:30 og slutter af samme sted kl. 13:00.

På nuværende tidspunkt har vi stadig pladser på holdet, som kan være på max 20 børn, så du og dit barn kan godt nå at være med i dette Skovtroldeforløb, som fortsætter frem til juni måned.

Det koster 100 kr. i kontingent for dit barn at deltage frem til juni 2020. Ud over kontingentet kræver det, at dit barn og du selv (én voksen pr. husstand) er medlem af foreningen Nordsjællands Naturskole. Læs om medlemskab nederst i artiklen. Send en mail til Skovtroldene i Gribskov: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

naturskolen 01

 

NATURDETEKTIVERNE

… er for alle børn mellem seks og tolv år.

Naturdetektiverne mødes hver anden søndag fra september til juni. Vores møder foregår altid i naturen, og fortrinsvis i skovene i Gribskov Kommune.

  • Hvordan er naturens gang i skoven?
  • Hvor bor dyrene?
  • Hvem æder hvem?
  • Hvem kan finde vej?
  • Hvem kan lave bål og mad?
  • Hvem kan fortælle en god historie?

Disse pinde er blot nogle af mange, som vi beskæftiger os med, når vi mødes.

Naturen er fuld af spændende ting. På billedet ligger en masse af de knogler og kranier, som dukker op på vores ture.

naturskolen 02

 

Læg mobilen på hylden. Ta’ med i skoven hver anden søndag, og bliv klog på naturens mange mysterier. Meld dig som Naturdetektiv på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Næste gang vi mødes er søndag den 12. januar 2020, hvor vi mødes på P-pladsen ved Asserbo Slotsruin, mellem kl. 13:00 og 16:00.

At være Naturdetektiv koster 100 kr. i kontingent pr. halvår til foreningen Nordsjællands Naturskole. Se mere nederst i denne artikel.

Ordinær generalforsamling 2020

Foreningen Nordsjællands Naturskole afholder ordinær generalforsamling mandag den 3. februar 2020.

Foreløbig dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning
  3. Vedtægtsændring
  4. Regnskab
  5. Vedtagelse af kontingent
  6. Eventuelt

Tid og sted meddeles senere sammen med endelig dagsorden. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage for generalforsamlingen.

Nordsjællands Naturskole laver udeskole for alle

Udeskolen laver undervisningsforløb og naturformidling til...

  • Dagtilbud og daginstitutioner
  • Skoler og andre undervisningsinstitutioner
  • Foreninger og organisationer
  • Ældreområdet og handicapområdet
  • Virksomheder

Vores naturvejleder og vores træklatrer-instruktør skal bestilles i god tid, før et arrangement eller undervisningsforløb skal finde sted.

Naturvejledning: Pris pr. påbegyndt time – 500,00 kr. Minimum 2 timer.

Træklatring: Pris pr. påbegyndt time – 1000,00 kr. + 2000,00 kr. for opsætning og nedtagning af udstyr. Der deltager altid 2 instruktører.

Der tillægges ikke kørselsgodtgørelse inden for Gribskov Kommune.

Længerevarende forløb kan aftales.

naturskolen 03

Nordsjællands Naturskole arrangerer også…

… kurser og foredrag, bl.a. i samarbejde med Gribskov Folkeuniversitet, naturvandringer, svampeture, lejrture, træklatring, studieture og rejser m.m. 

Vi arbejder gerne over hele landet – har du en idé eller et emne, som du gerne vil arbejde med, så hører vi gerne fra dig. Send en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Medlemskab af foreningen Nordsjællands Naturskole er en forudsætning for at deltage i Skovtroldene og Naturdetektiverne.

  • For Skovtroldene er kontingentet 100 kr. pr. halvår. Desuden skal én forældre være medlem af foreningen. Her er medlemskontingentet på 100 kr. pr. år.
  • For Naturdetektiverne er kontingentet 100 kr. pr. halvår.
  • For alle fra 13 år er medlemskontingentet på 100 kr. pr. år.
  • Kontingent for 2020. Beløbet skal indsættes via Netbank på Reg.nr. 4845 Konto nr. 16691836 – Mærk indbetalingen ”Kontingent 2020 ”, samt dit navn, e-mailadresse, fødselsdag og år.
  • Er du 13 eller derover, og har betalt kontingent i perioden 1. oktober til 31. december gælder det for hele 2020.

 naturskolen 04