I følge kalenderen er vi gået ind i årets efterårsmåneder. I Ramløsehallen betyder det liv, ny sæson for alle de mange sportsgrene og så er det tid til at tage hul på planlægning og afholdelse af nogen af alle vores spændene arrangementer.

hallen 1

Af faste begivenheder kan vi tilbyde tirsdags- og torsdagsmad og seniorcafe. Derudover har vi nogle nye spændene arrangementer på tapetet, nemlig Oktoberfest (læs mere herom på side 5), Partners-turnering og julefrokost.

Vi håber, at du vil være med til at gøre vores arrangementer til en succes, så vi kan få nogle gode faste traditioner på vores års-kalender.

Partners spilleaften

Vi ved der er mange, der elsker at spille brætspil, men vi får det sjældent gjort. Det vil vi gerne lave om på og i stedet gøre spilleaften med spisning, hygge og brætspil til en god tradition i Ramløsehallen. Derfor arrangerer vi PARTNERS spilleaftener hver tredje måned, hvor der vil være hyggelig fælles spisning samt et glas vin/øl inden spillene begynder. Første arrangement løber af stablen torsdag d. 7. november.

Tilmeld dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller i Sportscaféen. Pris 100 kr. inkl. mad og et glas vin/øl. Se mere info i hallen eller på vores facebookside.

Julefrokost

Saml dine venner, kollegaer, hold el.lign. og kom med til årets fedeste julefrokost i Ramløsehallen lørdag den 30. november. Vi tilbyder et anderledes koncept, hvor der udover den lækre julemad, dans, hygge og fest er mulighed for at dyste i sportslige konkurrencer og ikke mindst beerpong.

Vi har sammensat et program, hvor du vil få knap 12 timers ”fest” for pengene - vi starter dagen med at dyste i forskellige holdkonkurrencer. Undervejs vil der selvfølgelig blive serveret lidt snacks og kølende drikke;) Efter omklædning åbnes dørene for en festlig aften fyldt med
glad julestemning, lækker julebuffet og en dj vil fyre op for fed musik, så du kan godt begynde at kridte danseskoene. Desuden vil vi kåre årets Ramløsemester i beerpong, lave præmieoverrækkelse samt lodtrækning om fede præmier.

Så hvad venter du på – kom ned i Sportscafeen og køb din billet til årets julefrokost!

Husk at følge vores facebookside Ramløsehallen – her vil der løbende komme nyheder op. Desuden kan du følge med i hvad, vi har på programmet. Se også vores års-kalender for alle årets aktiviteter.

Flere frivillige...

Foreningslivet er bl.a. bygget op omkring frivillige kræfter og der er altid plads til hjælpende hænder. Fx mangler vi stadig en eller flere frivillige til vores E-sport afdeling, så har du interessen og vil bruge et par timer om ugen med byens børn og unge, så tøv ikke med at kontakte Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og hør nærmere.

Skal du holde børnefødselsdag så er E-sport en anderledes og sjov mulighed for at samle vennerne til nogle underholdene timer efterfulgt af en lækker burgermenu. Kontakt Sportscafeen eller skriv en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du ønsker at booke et arrangement.

Vores populære bodybike hold starter igen op torsdag den 3.oktober. Vores dygtige instruktører Per og Jørgen har lovet sved på panden og fuld drøn på cyklen på vores to hold, der kører mandag og torsdag fra 18.15-19.15

Vi kunne rigtig godt tænke os flere bodybike instruktører med mulighed for eget hold eller blot vikar – lyder det som noget for dig så kontakt Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lad det blive et fantastisk efterår med massere af aktivitet og liv i Ramløsehallen – vi glæder os til at se Jer :)