Den 5. september starter vi minikonfirmander i Annisse kirke. Det er et tilbud til børnene i 3.klasse.

Kirken 03

Til minikonfirmand skal vi lege, male, synge, lave vores eget dåbslys, se tegnefilm (med popcorn) alt imens vi lærer om kirken og hvad vi bruger den til. Vi vil tale om næstekærlighed, hvem er din næste? Vi vil ligeledes tale om diakoni, som er kirkens omsorgsarbejde. Diakoni kan oversættes til ” tjeneste for andre”.

Hyggen må vi ikke glemme, så det vil være lidt godt til ganen, hver gang vi mødes, i form af boller, frugt og saftevand.

Det er undertegnede, som står for undervisningen. Jeg hedder Rikke Nielsen og er ansat som kirke/kulturmedarbejder ved Ramløse og Annisse kirker, ved siden af mit arbejde læser jeg 3K på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.

Halloween gudstjeneste

Det bliver et forløb på ca.10 uger, hvor vi arbejder frem mod en Halloween gudstjeneste den 30.oktober, en gudstjeneste, som vi sammen med præsten vil planlægge, det bliver sjovt!

Børnene vil blive hentet af bus/taxi når de har fri skole kl.14.30 og kørt ned til kirken i Annisse, hvor jeg vil tage imod dem. Og når det er slut kl. 16.30 skal børnene afhentes i Huset ved Kirken. Første gang, vil jeg selvfølgelig være oppe på skolen, så jeg kan vise børnene hvor taxaen holder osv.

Det er ganske gratis at deltage, men af hensyn til transport, indkøb og tilrettelæggelse vil jeg være glade for et forhåndstilsagn senest den 1. september.

Så ring/ skriv en sms til Rikke på telefon 26357635 eller skriv en mail til mig på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

På glædeligt gensyn i Annisse kirke!

Kærlig hilsen Rikke