Kan du høre det? – Heksen hyler stadig fra sidste år, hvor der var afbrændingsforbud. Derfor sender vi heksen afsted mod Bloksbjerg, og det foregår på Ramløse Havn, hvor der er bålfest.

sankthansbaal

Du kan faktisk se 2 bål på sammen tid på havnen, da vi har udsigt til Auderød Naturcenter.

Bålet tændes på Ramløse Havn kl. 21.00 og I er velkomne tidligere, da vi er på havnen fra kl. 16.00.

Vi har ikke en bevilling til at sælge alkohol, derfor medbring picnickurv til eget brug:
Drikkevarer (varm/kold), mad, bestik og måske en stol/tæppe.

I kan jo vælge at spise samlet eller vælge, at alle stiller den medbragte mad på et bord og deles om maden i et STORT SAMMENSKUDSGILDE – lidt i fællesskabets ånd. Det er helt op til Jer.

Arresø Kajakklub tænder grill fra kl. 16.00 hvor børnene og barnlige sjæle kan bage snobrød, vi har forberedt (medbring selv en gren).

Vi har lidt spil fx vikingespil og boule/petanque, som I kan låne i ventetiden.
Kom glad og vær med. Alle er velkomne.

Rigtig god Skt. Hans.
Arrangør: Arresø Kajakklub