Sommerkoncert med Copenhagen Marimba Duo onsdag den 24. juli i Ramløse kl 20.00

sommerkoncert Copenhagen Marimba Duo

Copenhagen Marimba Duo består af de internationalt anerkendte klassiske solister Mathias Reumert og Anders Kann Elten. I telepatisk og virtuost sammenspil udforsker de to musikere et repertoire, som spænder fra moderne komponister som Philippe Manoury og Maki Ishii, til transskriptioner af klassiske mesterværker, bl.a. Maurice Ravel’s Le Tombeau de Couperin.

Duoen adskiller sig fra mere traditionelle slagtøjsensembler ved at rendyrke de melodiske slagtøjsinstrumenter, den varmt klingende marimba og dens jazzede søsterinstrument vibrafonen.