Her i Ramløsehallen tror vi stadig på, at sommeren vil blive fantastisk og indbyder til lækker mad på grillen. Derfor vil vi i hele juni måned – den 6. 13. 20. og 27. juni – lave torsdagsmad på grillen. Du/I har som altid mulighed for at komme ned i vores hyggelige Sportscafé og nyde maden, men du er også velkommen til at tage den med som take away.

Som en ekstra service tilbyder vi også at man kan nøjes med at købe tilbehøret og selv stå for grill og kød hjemme på terrassen. Valget er dit, vi glæder os til at se Jer til nogle hyggelige og forhåbentlig solrige timer på terrassen med alt godt fra grillen.

Køkkenrenovering

Hen over sommeren vil vores køkken i Sportscaféen bliver renoveret, så det bliver endnu mere attraktivt at komme ned og nyde Thomas fantastiske retter.

Der kommer også nye tiltag, som vi håber vil skabe glæde hos både hos dem der allerede har deres daglige gang i hallen, men også dem som måske ikke ser Ramløsehallen som stedet man henter sin take away. Tag gerne et kig med på vores Facebook-side, hvor vi løbende fortæller om nyheder og ikke mindst hvad torsdagsmenuen står på.

Nyhed

Vi har anskaffet os en lille servicevogn, som vil blive fyldt med øl/vand, kaffe/the og snacks til diverse fodboldkampe så nu behøver du ikke at blive afbrudt midt i kampen for at skulle ned i Sportscaféen og hente forfriskninger – vi bringer det til dig :)

Til sidst lidt praktisk info. Vores værested for 4.-6. klasse slutter den 27. juni og starter op igen den 13. august. Ramløsehallen holder sommerferielukket fra den 1.juli og hallen åbner op igen den 5. august, dog åbner Sportscaféen først den 12. august.

Vi ønsker Jer alle en rigtig dejlig sommer.

hallen 02