Tirsdag den 14. maj inviterer vi til en aften med "prøvesmagning" af nye salmer. Det foregår i Sognelængen kl. 19.30.

k salmesangaften min

Gudstjenesterne er under forvandling - ikke mindst hvad angår valget af salmer. Vi spiller flere og flere nye salmer, og mange af dem udføres rytmisk - dvs. med klaver, bas, trommer, harmonika, guitar eller lignende.

Udvalget af nyere salmer er stort og spændende, og vi vil rigtigt gerne afprøve dem sammen med alle jer, der kunne finde på at komme i kirken.

Tirsdag den 14. maj kl. 19.30 stiller vi op med nye salmesamlinger, som vi "smager på". Vi skal både afprøve teksternes holdbarhed og tale om hvilke melodier, der godt kunne gå hen og blive "ørehængere"...

De to præster - Jeanne og Michael - og organist og kirkesanger - Niels og Sten - står klar med en række forslag, men vi er naturligvis også åbne over for at afprøve, hvad du/I måtte have med af ideer.

Vi glæder os til at se jer - og byder på kaffe og lidt sødt til ganen...