Vi har gennem et stykke tid gennemført alle dåbsgudstjenester som rytmiske, og ca. én gang om måneden eksperimenterer vi med en rytmisk højmesse...

Lørdag den 23. februar

Dåbsgudstjenester kl. 10 i Annisse og kl. 12 i Ramløse, hvor Jeanne von Benzon er præst og en folkemusiktrio medvirker. Den består af organist Niels Ottosen, der ved denne lejlighed spiller guitar og harmonika sammen med mandolinvirtuos George Sorenson og kontrabassist Jacob Klitgaard. De har sammen udgivet albummet "Sange fra Taget", med nye danske viser og folkemelodier. De gensplejser nordisk og irsk folketone med inspiration fra folkeviser, salmer og amerikansk folk.

Desuden regner vi bestemt med, at den kirkesanger, som vi forhåbentlig har ansat til den tid, medvirker...

k folkemusiktrio

Folkemusiktrioen, der medvirker den 23. februar.

 

Søndag den 24. februar

Rytmisk gudstjeneste kl. 10.30 i Annisse med Jeanne von Benzon og folkemusikduo - ovenstående uden bassisten og med kirkesangeren...

k folkemusikduo

Folkemusikduoen, der medvirker den 24. februar.

 

Lørdag den 23. marts

Dåbsgudstjenester i Ramløse kl. 10.00 og i Annisse kl. 12.00 ved Michael Porsager. Musikken leveres af organist Niels Ottosen, bassist Michael Porsager, violinist Miriam Ariana - og kirkesangeren...

k miriam

Miriam Ariana, der medvirker den 23. og 24. marts.

 

Søndag den 24. marts

Ramløse kl. 10.30 ved Michael Porsager. Samme besætning som lørdag...

 

Søndag den 7. april

Gospelgudstjeneste med kirkernes gospelkor og rytmegruppe - Annisse kl. 9.00 og Ramløse kl. 10.30 - Michasel Porsager er præst.

k gospel

Gospelkoret, der er med den 7. april.

 

Lørdag den 13. april

Dåbsgudstjeneste - kun i Ramløse kl. 10.00 med Michael Porsager som præst og Pastor Porsagers Jazzkapel som musikleverandører.