Afslappet shoppingtur til Tysklands næststørste by fra mandag den 26. november til onsdag den 28. november.

 

k julemarked 1 min


I Hamburg finder man efter sigende nogle af de bedste julemarkeder i Tyskland. Romantiske og magiske juledekorationer og snesevis af julemarkeder ligger som julekugler på en snor over hele byen.

God mad og noget af det bedste kunst og kunsthåndværk er hvad der gør Hamburg til et top jule udflugtsmål. På Rådhuspladsen findes Hamburgs måske mest kendte og mest stilfulde julemarked, Rathausmarkt. Det historiske julemarked er designet af Bernhard Paul, der har grundlagt det store Circus Roncalli, og åbnede første gang i år 2000.

På Rathausmarkt bliver gamle håndværk som smed og snedker levendegjort midt mellem kunsthåndværk, chokolade og slikboder.

Tre gange om dagen flyver julemanden og hans rensdyr hen over pladsen og op mod det tårnhøje juletræ. Men der er mange flere julemarkeder end de her nævnte.

På egen hånd

Det er ikke en guidet tur I melder jer til, men man går selv rundt og ser hvad man nu har lyst til, men der er også rigeligt at tage fat på, alt efter temperament. Vi bor midt i byen, tæt ved Reeperbahn og alle markederne, 10 minutter fra domkirken og har 700 meter ned til havnen og musikhuset.

Noget der også kan anbefales er Miniature Wonderland, som er verdens største miniatureland med 1.490 m2 og cirka en million besøgende om året - en af de populæreste seværdigheder i Hamburg. Anlægget omfatter bl.a. typiske landskaber og kendte bygninger fra flere europæiske lande og har 1.040 tog og 15,4 km skinner.

Blandt højdepunkterne kan nævnes computerstyrede kørende biler, en lufthavn med lettende og landende fly og ikke mindst et utal af både realistiske og morsomme detaljer.

Vi sejler via Rødby og på vejen hjem kører vi omkring Fleggaard og den lille hyggelige by Burg, hvor vi også spiser frokost.

Praktiske oplysninger

Vi skal bå på hotel Sankt Joseph Hotel 3*. Prisen er inklusiv 2 x morgenmad og aftensmad når vi kommer frem. Resten er for egen regning. Turen koster 1.900 kr. Tillæg for enkeltværelse er 500 kr. Der er afgang fra Annisse kl. 7:00, Ramløse 7:15 og Mårum 7:45.

Tilmelding til Spar Tour på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 24404808.