Efter endnu en aldeles skøn og opløftende sæson med masser af koncerter, øve aftener og dejligt samvær ser de to Ramløsekor frem til en ny sæson, som starter op i starten af september. Her skal indøves et helt nyt repertoire samt pudses endnu mere af på nogle af de tidligere sange og værker.

 

ramløsekoret 1 min 

De to kor består af Ramløsekoret og kvindekoret Beanillicious. Den dynamiske og veloplagte korleder for begge kor Tina Fresco åbner gerne op for nye medlemmer i alle stemmegrupper.

Ramløsekoret øver hver mandag aften fra kl. 17.00-19.15. Kvindekoret øver efterfølgende fra kl. 19.30 - 21.15. Det rytmiske kor Beanillicious optager yngre korerfarne kvindelige sangere.

Klik dig ind på hjemmesiden www.ramloesekoret.dk og læs mere.