Oplev en stafet... en "Stafet For Livet". Det har ca. 1000 deltagere og frivillige gjort hvert år de seneste fem år, og nok lige så mange har været tilskuere til en traditionel event der begyndte i 2010, som den sjette i Danmark.

Stafet 1

Nu er der i denne niende sæson 75 stafetter. Denne forøgelse må borge for kvaliteten og det nyttige i at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte, hvor næsten daglige beretninger i pressen fortæller om store målbare fremskridt. Det nytter at deltage.

Focus områder

Hvor kan man så gøre en indsats? Det er holdene, der bidrager med deltagerne. En holdkaptajn sørger for og holder kontakt til de tilmeldte, så hvis man har lyst til at være med, finder man et hold og melder sig på. Finder du ikke noget hold, så laver du bare et!! Det kan bestå af pårørende, arbejdskolleger, sportskammerater eller af andre grupper.

Stafetten har sit eget - "Det Åbne Hold", hvor der også er plads.

Mennesker berørt af kræft eller har et overstået kræftforløb er en Fighter, der deltager i "Stafet For Livet" som Æresgæst. Det betyder gratis deltagelse under hele arrangementet, hvor andre skal betale et gebyr. I stafettens start er et specielt program for fighterne og deres pårørende, der starter to timer før egentlig åbning. Støt "Fighter- og Pårørende Holdet" med et deltagergebyr på 100,- kr.

Til stafetten ved Ramløse Hallen er afsat 20 timer fra lørdag den 9. juni kl. 14:00 til søndag den 10. juni kl. 10:00.

I denne periode er der liv og glade dage med utrolig megen underholdning fra scenen, fantasifulde aktiviteter hos holdene og i diverse lokaler. Alt sammen med til at give et sammenhold i en god sags tjeneste.

Dog ...

I en time før midnat afvikles Lysceremonien. Under et fantastisk flot moment, bruges denne time til tænksomhed, hvor de der er mistet i kampen mod kræft mindes, og man tænker med taknemmelighed på dem, der stadig er blandt os. Flere hundrede lysposer med en hilsen og eller en tegning giver en smuk markering. Det sammen med en lystale og stemningsmusik. Det hele rundes af med en Stillerunde på banen. Herefter er stafetten i gang igen.

For natteravne

Som noget nyt i år er der indlagt først en "Lommelygterunde" fra kl. 02-03. En time senere starter "Vi går solen op" i en time. Deltagerne i disse to tiltag må tælle dobbelt på rundetælleren.

Og så drejer det sig om, som under hele stafetten, at komme rundt i sit eget tempo.

Hjemmesiden

På hjemmesiden findes alle de nødvendige informationer, og beskrivelse af de muligheder der er før og under stafetten. Her melder man sig til som deltager eller fighter, bestiller forplejning, opretter hold, giver donationer og sponsorater og meget mere. Der er også et detaljeret program, så besøg: www.stafetforlivet.dk/gribskov

Besøg også stafettens facebookside for inspiration.

 

Program lørdag 9. juni

 

08.00

Pladsen åbner for opstilling

 

11.30

Fightercafeen åbner

For fightere og pårørende

 

12.00 - 13:45

Velkomst og Brunch i Fightercafeen

For fightere og pårørende. Gospel Kids underholder.

 

13.45

Klargøring til Fighterrunden

 

13.45

Koncert af Vedbæk Garden foran scenen.

 

14.00

Officiel åbning af "Stafet For Livet" 2018

"Stafet For Livets" ambassadør, Gitte Serup, holder åbningstalen.

 

14.20

Fighterrunden sættes i gang

Vedbæk Garden fører an. De forskellige hold præsenteres og sendes af sted.

 

15.30 – 16.15

Anders Langvad underholder

En ung sanger og sangskriver optræder bl.a. med egne sange.

 

16.45 – 17.45

Outhouse Band underholder

Bandet består af fire musikere med speciale i Creedence Clearwater Revival og John Fogerty.

 

17.30 – 20.30

Aftensmad

 

18.15 – 19.00

Cloudland underholder

Fire musikere spiller dansk rock.

 

19.30 – 21.00

Keep Running underholder

Spiller op med 60'er musik.

 

22.00 – 23.00

nor:lyd underholder

Stiller igen op med egne danske sange.

 

23.00 – 23.45

Lysceremonien – stafetten holder pause

 

23.45 – 01.00

Natmad i Sportscafeen.

 

02.00 – 03.00

Lommelygte runde

Nyt tiltag med start foran scenen.

 

04.00 – 05.00

Vi går solen op

Med start ved scenen.

 

Program søndag 10. juni

 

07.00

Morgensang og flaghejsning på P-pladsen

 

07.00 - 09.00

Morgenmad

 

08.00 - 09.00

Samsø Orkestret underholder

 

09.45

Sidste runde

Tak for "Stafet For Livet" 2018.

 

Om Stafet For Livet 201 000 

Læs hele programmet på hjemmesiden

https://www.stafetforlivet.dk/stafet/gribskov/program

Om Stafet For Livet 201 001