Der er mange forskellige muligheder for deltagelse i "stafet for livet", som i år afvikles den 9.-10. juni ved Ramløse Hallen. Ud over alle holdene er der er også brug for frivillige til alt det praktiske

Stafet 1

Tilmeldingerne er i fuld gang til årets ”Stafet For Livet – Gribskov” med afvikling over 20 timer ved Ramløse Hallen lørdag, 9. og søndag, 10. juni.

For at gøre det nemt, er her et udpluk af de muligheder du har for at komme med.

Deltag som Fighter og pårørende.

Hvis du på et tidspunkt har hørt ordene "Du har kræft", er du Fighter! Vi inviterer alle Fightere til at deltage som stafettens æresgæster. Pårørende er en del af en fighters kamp. Vær med som deltager og støt holdet ”Fighter- og Pårørende Holdet”. Tilmeld her:

https://www.stafetforlivet.dk/stafet/gribskov/deltag-til-stafetten/deltag-som-fighter/deltag

Opret et stafethold

Når du opretter et hold, bliver du automatisk holdkaptajn for holdet - og de 100 kroner, du betaler, når du opretter holdet fungerer som holdgebyr for dig. Tilmeld dit hold her: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/gribskov/deltag-til-stafetten/deltag-pa-et-hold/opret-hold

Tilmeld dig som deltager på et allerede oprettet hold

Vælg et hold du vil deltage på, og oplev sammenholdet og det stærke fællesskab i kampen mod kræft. Husk! Stafetten har sit eget hold - ”Det Åbne Hold”. Se holdene her: https://www.stafetforlivet.dk/stafet/gribskov/deltag-til-stafetten/deltag-pa-et-hold/find

Giv en hånd til arbejdet med "Et Liv Uden Kræft" - Bliv frivillig!

Vil du være med til at kæmpe for Et Liv Uden Kræft? Vi er et fælleskab op ca. 120 engagerede og positive frivillige, som sammen planlægger og afholder ”Stafet For Livet”. Har du lyst til at give en hånd med, hører vi meget gerne fra dig. Du bestemmer selv, hvor meget tid du kan afse. Vi har brug for din hjælp til såvel planlægning før stafetten og frivillige, der kan hjælpe til under selve stafet-døgnet. Kontakt Formand Ruth Nielsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tænd et lys

Du kan tænde dit eget lys her på hjemmesiden. Lysene sættes i papirsposer. På hver pose kan du skrive et navn eller en hilsen til de personer, du gerne vil støtte eller mindes. Vi skriver din hilsen på posen og stiller den op, som en del af lysceremonien til stafetten. Lysposerne kan også købes på selve stafetten, men hvis du tænder det allerede her på nettet, vil lyset brænde på nettet frem til stafetten. Tænd lys her. https://www.stafetforlivet.dk/stafet/gribskov/stoet/koeb-lys

Gå til vores hjemmeside: www.stafetforlivet.dk/gribskov - og følg vejledningerne. Besøg også hjemmesiden: www.facebook.com/stafetforlivetgribskov.

 

På vegne af ”Stafet For Livet – Gribskov”

Johnny Kierstein

24 67 51 58 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.