I Annisse er der indskrivning for konfirmander til konfirmationerne i 2019 tirsdag den 26. juni og onsdag den 27. juni. Allerede lørdag den 30. juni starter undervisningen med en pilgrimsvandring for både konfirmander og forældre. I Ramløse er der først indskrivning i august!

t konf indskrivning

Indskrivning i Annisse

Konfirmandindskrivningen for de unge, der skal konfirmeres i Annisse Kirke til foråret 2019 finder allerede sted i år inden sommerferien, nu til juni 2018. Konfirmandindskrivningen finder sted for 7b tirsdag den 26. juni kl 19.00 og for 7c onsdag den 27. juni kl. 19.00, begge dage i Huset i Kirkestræde.

Vel mødt og på godt gensyn.

Sognepræst Jeanne von Benzon - som kan kontaktes på mobiltlf.: 24 91 79 70 eller mailadr.: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Første undervisningsdag

Første undervisningsdag for konfirmanderne er allerede lørdag den 30. juni fra kl. 9.00 til 16.00 og hele familien er inviteret med! Konfirmandundervisningen starter med en Pilgrimsvandring for hele familien.

Det bliver en vandring både for konfirmanderne i Annisse og Mårum. Vi starter i Annisse med lidt morgenmad og lille andagt ved Gadekæret, hvis vejret er med os, og slutter i Mårum med spisning, badning og hygge. Mere detaljeret program lægges på skolens "Intra". Af hensyn til bespisningen er tilmelding nødvendig senest torsdag den 21. juni. Vi håber meget, I vil prioritere denne første undervisningsdag og allerede nu få den planlagt i jeres kalender inden jeres sommerferie for alvor går i gang.

Indskrivning i Ramløse

I Ramløse finder indskrivningen sted tirsdag den 28. august kl. 19.30 i Sognelængen. Det er sognepræst Michael Porsager, der underviser begge hold i Ramløse. Nærmere om indskrivning og undervisning senere.

Konfirmationerne

Det ligger fast, at konfirmationerne i foråret 2019 foregår efter følgende skema:

  • Fredag den 17. maj - Bededag - kl. 10.00 i Ramløse og kl. 12.00 i Annisse
  • Lørdag den 18. maj kl. 10.00 i Annisse og kl. 12.00 i Ramløse.
  • Lørdag den 25. maj kl. 10.00 i Annisse og kl. 12.00 i Ramløse.
  • Torsdag den 30. maj - Kristi Himmelfartsdag - kl. 10.00 i Ramløse og kl. 12.00 i Annisse