Efter succes med både "Midt om natten" (de voksne) og "Hyrdinden og skorstensfejeren" (de unge) er Ramløse Scenen snart klar med næste forestilling, som er "Nærmest lykkelig". Der er premiere lørdag den 10. marts. Glæd jer!

Så blev det år 2018. Og med det et nyt år for Ramløse Scenen.

I det forgangne år har voksenafdelingen haft stor succes med ”Midt om natten” som blev spillet 10 gange for udsolgte huse. Børne- & ungeafdelingen spillede ”Hyrdinden og skorstensfejeren”, som også blev set af rigtig mange mennesker.

Børnene afsluttede deres år med et pizza party, hvor den årlige vinder af Rammien blev Jeppe Nyberg, som spillede Jokeren der boede i et skab. Stort tillykke til ham.

De andre nominerede til årets Rammi var Oskar Feldthaus og Nanna Kærsig, også et stort tillykke til dem.

Nærmest lykkelig

Nu er der startet op i voksenafdelingen, hvor der øves på stykket ”Nærmest lykkelig”. De er i fuld gang med at få korstemmerne på plads, solosangene skal sidde i skabet og scenen skal være flot. Så alle steder bliver der arbejdet på højtryk for at få sat en forestilling op, der vil blæse jer ned af stolene.

Vi spiller følgende dage:

  • Lørdag den 10. marts - Premiere
  • Lørdag den 17. marts
  • Søndag den 18. marts
  • Fredag den 23. marts
  • Lørdag den 24. marts

Priser m.v.

Billet: 125 kr. Børn op til 12 år: 75 kr.

Billet + middag: 300 kr. Børn op til 12 år: 200 kr. Middagen serveres kl. 18.00 og forestillingen starter kl. 20.00. Efter den sidste forestilling den 24. marts vil der blive spillet op til dans.

OBS! Forestillingen søndag den 18. marts er kl. 15.00, og der vil dermed ikke kunne tilkøbes middag til denne forestilling.

Billetsalget starter den 1. februar og billetter kan købes på www.ramlosescenen.dk og hvis der er spørgsmål kan I henvende Jer på tlf. 53 63 64 65 mandag og torsdag mellem kl. 17.00 og 19.00. Vi glæder os til at se jer i Ramløse Forsamlingshus til et brag af en fest.

ramlosescenen 2