Jazzmatiné i Sognelængen søndag den 25. februar kl. 15 - 17. "Kvartetten" med tre solister: Tinka Herand, Anna Herand og Peter Birgens.

 k jazzmatine 2

 

"The american Songbook" eller "Great american Songbook" er betegnelsen for den store mængde jazz- og popnumre, der fremkom fra ca. 1920 til ca. 1950. Det handler om mange hundrede mere eller mindre kendte numre, og bag dem står komponister som George Gerschwin, Cole Porter, Hoagy Carmichael, Duke Ellington og mange flere. De er fremført at stjerner som Louis Armstrog, Frank Sinatra, Ella Fitzgerald, Tony Bennett, Bing Crosby og et utal andre...

Vi har udvalgt en god snes numre, som vi gerne vil servere ved en hyggelig og afslappet matiné i Sognelængen søndag den 25. februar fra kl. 15.00 til ca. 17.00.

Vi består af kvartetten med Søren Birgens på saxofon, Michael Rothe på klaver, Jørgen Madsen på trommer og Michael Porsager på bas. Og så har vi ikke mindre end tre solister til at synge for os:

Tinka Herand, som mange efterhånden kender fra Pastor Porsagers Jazzkapel.

Anna Herand, som er datter af Tinka, og som også har optrådt ved et par lejligheder i Sognelængen.

Peter Birgens, der har medvirket ved dåbsgudstjenester i kirken og spillet guitar og sunget i mange år.

De tre solister skiftes og giver den også med et par numre sammen ind imellem.

Det er ganske gratis, alle er velkomne, og der er mulighed for at købe kaffe og vin m.m.