Så flyver sølvkuglerne igen på 20-25 forskellige maskiner til Ramløse Pinball Rumble den 4. november 2017

pinball 1

 

Efter at have holdt et års pause er en af Danmarks største og hyggeligste Pinball turneringer tilbage i Ramløse hallen for 5. gang. Sidste gang var vi næsten 80 glade pinball spillere.

Prisen for voksne er 325,- incl mad/natmad og alt det pinball man orker at spille… Prisen for junior/børn til og med 15 år er 150,- UDEN mad, som kan købes separat.

Ønsker man bare at komme og hyggespille på de opstillede pause-maskiner og ikke deltage i turneringen er prisen 150,- uden mad og 275,- incl. mad som skal bestilles og betales forud.

Dørene åbnes kl 11.00 og turneringen starter kl 11.30 og finalerne forventes at være spillet færdig 22.59

For at sikre dig din billet skal du tilmelde dig og betale via billetto på dette link: https://billetto.dk/e/ramlose-pinball-rumble-2017-billetter-216068 eller mobilepay på 40686696

Husk at vælge den rigtige type billet, voksen eller junior og skrive dit deltagernavn!

Der bliver mellem 20-25 forskellige maskiner at spille på og der vil være pausemaskiner som frit kan spilles på hele dagen for dem som er tilmeldt og har betalt adgang.

Alle (piger/drenge mænd/kvinder) er velkomne… også dem, hvor det er mere end 20 år siden at de stod på grillbaren og spillede pinball. Efter de indledende runder bliver man indelt i en A, en B og en C række. Kom og spil imod nogle af DK´s top 10 pinballspillere.

Der vil være nogle af de nyeste maskiner og nogle som er over 30 år gamle. Der vil være flotte præmier og pokaler og verdensrangliste point til de bedste Så selvom du ikke er verdens bedste er du sikret en masse spil på maskinerne.

Så mød op og se om du kan nakke en af profferne!

Sidste tilmeldingsfrist og betaling er fredag den 27. oktober.

For spørgsmål eller andet kontakt venligst Roald Nielsen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på 40686696