Ramløse-Annisse kirkers børnekor medvirker, når vi fredag den 24. marts inviterer til gudstjeneste i Ramløse kirke kl. 17.00. Bagefter er der serveret spaghetti med kødsovs i Sognelængen til alle.

Gudstjenestens tema er "Forår og drømme!", og børnekoret har indøvet en række nye sange til os. Der bliver selvfølgelig også sange, som vi alle sammen kan synge med på.

Tag forældre og bedsteforældre med til en hyggelig oplevelse i kirken og til god mad bagefter.

Alle kan komme, men vi vil være glade for en forhåndstilmelding til Michael Porsager (22 34 20 02), så vi har en ide om, hvor mange meter spaghetti, vi skal købe...