Arrangementer primo 2017.

RAM HUSET logoI 2017 er der en række events i støbeskeen. Den 11. januar kommer vildtkonsulent Niels Worm og causerer over emnerne jagt og vildtpleje. Interessen for jagt er steget markant gennem de seneste år. Kom og hør om hvad man kan opleve i jagten på vildt.

Lørdag den 21. januar er der strikkeworkshop. Ruth Sørensen, som er designer og guru inden for mønsterstrik, kommer og fortæller om arbejdet med farver og teknikker. Læs mere på ramlosehusflid.dk.

I februar er der igen musik på plakaten. Fredag den 10. februar har vi besøg af en trio bestående af Frede Knudsen (guitar, violin, vokal), Ole Jacobsen (tværfløjte) og Jess Christov (bas, guitar). De spiller dansk og svensk folkemusik samt årstidsbestemt fællessang.

Opdateret: På grund af sygdom har vi været nødsaget til aflyse koncerten med dansk og svensk folkemusik den 10. februar.

Den 4. marts gentager vi succesen med Open Mic. Mikkel og Rasmus griber igen stafetten og lægger op til en ny omgang livemusik. Glæd jer til endnu et mix af spillelystne musikere.

Den 31. marts er 100-års dagen for salget af De Vestindiske Øer. Det markerer vi ved at Evert og Lilli Friberg-Jensen laver et billedshow og fortæller historier fra den danske kolonitid.

I april kan du deltage i en workshop, som handler om lysten til at holde tale. Det er igen Evert Friberg-Jensen, der giver tips til, hvordan man overvinder sin frygt for at tage ordet i forsamlinger. Det foregår tirsdage, henholdsvis den 4., 18. og 25. april.

I Danmark kommer der over 400 nye typer af brætspil på markedet om året. Interessen for brætspil har aldrig været større. Derfor har vi sat lørdag den 29. april af til at stå i brætspillets tegn. Alle spilentusiaster inviteres til at battle denne aften.

Læs mere på vores hjemmeside og på Facebook.

Brug huset

Til slut vil vi opfordre til at bruge RAMhuset. Kom forbi når caféen har åbent mandage og torsdage. Drik en kop kaffe, diskutér verdenssituationen og deltag i vores arrangementer. Hvis I er en forening, kan I booke ét af vores lokaler til møder. Se mere på ramhuset.dk og på vores Facebook side. Kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..