Når uheldet er ude, er det godt at vide, hvor hjertestarterne er ...

hjertestarter 01

Når du ringer 1-1-2 om en livløs person, er mulighederne for at alarmcentralen hurtigt kan sende en hjertestarter ret gode i Ramløse.

10 hjertestartere i Ramløse

Der er for tiden 10 hjertestartere, som er tilgængelige 24/7 på adresserne:

  • Møllebakken 4,
  • Ligustervej 9,
  • Kirsebærvej 21 (Hallen),
  • Jernbækvej 23,
  • Krinkelkrogen 3,
  • Søkrogvej 63 (Sejlklubben),
  • Bækkegårdsvej 4,
  • Frederiksværkvej 132A (Sognelængen),
  • Frederiksværkvej 109 (Ramløse Skole & Børnehus),
  • Frederiksværkvej 75 (Forsamlingshuset).

En livsvigtig app

Må vi i øvrigt anbefale, at man downloader hjertestarter-appen til telefonen. Den hedder "Trygfonden Hjertestart", og den er ganske gratis. Med den ved hånden er man godt stillet, når man pludselig står i situationen. Den fortæller dig, hvor de nærmeste hjertestartere er og vejleder dig igennem hjertelungemassageprocessen.